Mit år på Grønland: Kaffemik, kvindeløb og stjerner

Aluu

Så er det vist på tide jeg får meddelt lidt nyt her fra Aasiaat. Jeg har det stadig godt – og nyder det stadig! :)

Lige for tiden er Mia og Johannes på ferie i Danmark, hvilket betyder at os assistenter har lidt mere at se til,arbejder lidt mere, tager stilling til lidt flere ting, men når det er sagt, så er det også meget lærerigt og sjovt. I går ankom to forhenværende assistenter, som skal være her sammen med os indtil de kommer hjem igen, så vi ikke er helt alene. Det er rart nok at være to mere – og de kender jo det meste fra dengang de var her, så de kan sagtens give en hånd med, når travlheden melder sig.. Apropos travlhed, så har vi haft travlt på sømandshjemmet det sidste stykke tid. Her er mange overnattende og kususer som skal passes. Men det er kun godt!

Jeg kan nu afsløre at Sømandshjemmet har fået tre fine stjerner, hvilket vi er stolte af – og synes at det er lige sådan det skal være, for at sømandshjemmet kan rumme alle. Så det er dejligt og skiltet med stjernerne hænger nu flot i receptionen.

I slutningen af august var der kvindeløb i Aasiaat. Man kunne vælge mellem 5 km, 5 km powerwalk eller 2 km. Jeg og Malene løb 5 km mens Mia og Rikke gik en barnevognstur på 2 km. Selvom der både er kvindeløb i Danmark og på Grønland, vil jeg vove at påstå, at der alligevel er en ret stor kontrast. I Danmark tilmelder sig i god tid, henter løbspose med alt muligt i, blandt andet startnummer (som gerne er relativt højt) og chip – der er fælles opvarmning og man står måske i forskellige ”felter” inden start alt efter hvor hurtig man er. Sådan var det ikke her. Efter at have ringet lidt frem og tilbage med butikken som stod for løbet, for at finde ud af hvornår det var, hvor langt osv., fandt vi ud af, at vi bare skulle dukke op en halv time før løbet skulle i gang. Så det gjorde vi. Vi ankom i solskin og regn, fik udleveret vores startnumre. Jeg og Malene fik nummer 11 og 12, så det var ikke så højt. Der var i alt knap 100 deltagere (hvilket jo egentlig er flot, eftersom det er her.) Der var lidt fælles opvarmning inden løbet skulle til i gang, hvor ruten også blev forklaret. ”5 KM: Ud til rejefabrikken og tilbage. 5 KM powerwalk: Det samme, og 2 KM: Samme vej, men vend om ved parkeringspladsen.” Nå jaja, man er vel lokal.. Løbet kom i gang en del tid senere, fordi arrangørerne ikke lige havde taget højde for at der var begravelse i byen, så de skulle lige være færdige først. Der var ingen markeret start- og mållinje som sådan og under turen var der ikke markeret hvor vi skulle hen, eller hvor langt vi nu var – så på den måde, kunne det ligeså godt have været en almindelig løbetur. Vi havde heller ikke chip på, så man vidste ikke helt, hvad tiden blev. Da alle var kommet i mål blev der delt præmier ud, men eftersom vi ikke havde chip eller noget der kunne angive løbstiden ,var der ikke noget til 1. 2., og 3. pladsen. Der blev trukket lod om præmierne, og eftersom vi ikke var så mange, i forhold til præmier, var der måske 10 personer, hvis startnummer ikke blev trukket. Selvfølgelig var jeg i blandt de ti – Mia, Malene og Rikke vandt alle tre noget. Når ens startnummer blev råbt op, gik man op, valgte en ting og ned igen, på trods af at gaverne havde en ret forskellig værdi – men så var det bare med at være en af de første der blev trukket fra posen. Malene var så heldig at være den aller sidste, så hun vandt det sidste der var på bordet, som ingen andre ville have – heldige hende ;). Men alt i alt var det en rigtig hyggelig eftermiddag og der var en god afslappet stemning, hvor det, at man bare tager tingene som de kommer, virkelig kom til udtryk.

Så har jeg også været til min første kaffemik! Eller to af slagsen, egentlig. Den ene var ved Bettina (køkkenmedarbejder her på sømandshjemmet) hvis søn, Anders, blev 4 år :) Så det var rigtig hyggeligt. Bettina havde stået i køkkenet og bagt hele dagen, så der var kage og bagværk generelt i massevis. Anders fik en lille gave eller 20 kr. af alle dem som kom forbi, så han blev en velhavende lille mand. Man bliver ikke sådan hele dagen, men kommer, er lidt og går igen, også kommer der nogle andre. Det er noget anderledes end i Danmark, hvor man er til fødselsdag i flere timer ad gangen. Den anden var ved en dansk familie, hvis datter også fyldte år. Her gjorde alt det samme sig gældende med lækker kage og en del mennesker.

På Sømandshjemmet er os assistenter ved at få en aftale i gang med anstalten om at komme og besøge dem ugentligt. De er ca. 12-15 mænd, som sidder inde for meget forskelligt – fra små til store ting. Vi har været der to gange indtil videre – første gang var vi der med kage, for lige at sige hej, så vi vidste hvem de var og de vidste hvem vi var. Vi spurgte dem, om de kunne være interesseret i at spille banko med os den næste gang – hvilket der var stor begejstring for! Så jeg og Malene gik på lageret og fandt Sømandshjemmets gamle bankospil frem, var nede i byen og købe præmier, pakkede dem ind, lagde strategi for aftenens forløb osv. Så vi var så klar! Vi måtte dog lige rykke rundt på den egentlig aftale med torsdag til onsdag, da vi så alle assistenter kunne komme med. Vi havde aftalt det med anstalten, så det hele burde være som det skulle være. Vi kom hen til anstalten og satte os ind i deres fælles stue og gjorde klar. Der kom bare aldrig rigtig nogen. Så mødte vi nogen, bad dem sige til de andre at der var banko, men det hjalp ikke rigtig noget. Der var nogen der spillede bordtennis, men de ville alligevel ikke rigtig spille banko, og i det hele taget virkede det lidt som om at de ikke vidste vi kom - hvilket vi også fandt ud af, at de ikke havde fået af vide af betjentene på anstalten. Så efter noget tid gik vi i gang trods mandefaldet – vi var 6 i det hele – senere 7 - inklusiv os 4 assistenter vel at mærke. Så det blev en lille hyggelig aften, hvor en af de indsatte endte med at vinde næsten alle præmier. :)

Ellers så bliver det bare koldere og mørkere her – det er næsten hver aften under aftensmad, hvor vi kommer til at sidde og sige ”Ej, se hvor mørkt det er!” Det bliver godt, når der kommer til at ligge noget sne over byen, så det lyser op. Vi har allerede fået den første sne - dog ikke noget der lagde sig i længere tid – men lang nok tid til at have en lille sneboldkamp. Det er vist første gang jeg prøver det i september :)

Til slut kommer der lige lidt billeder fra nogle af mine oplevelser her i Aasiaat.

Takuss :)