20 år senere..

Hej. Velkommen til en opdatering af mit år her på Grønland.. :)

Familiebesøg

Min søster, mor og Niels var så søde at komme og besøge mig fra d. 20/3-31/3. Med lidt forsinkelse ankom de vel til Aasiaat om eftermiddagen d. 20 marts. Vores planer var, at vi skulle være i Aasiaat noget af tiden de var her i Grønland, og så skulle vi også en tur til Kangaatsiaq.
Tiden i Aasiaat bød på sightseeing, gåture, afslapning, isfiskning og besøg hos Mathias, så de kunne få fornemmelsen af et ægte grønlænderhjem.

Her er det mor og Linea som lige er steget ud af flyveren :)

Der bliver kigget på sælskindsstøvler i butikken

En fiskekutter som prøvede at forhindre en del af havnen i at lukke helt til af is ved at sejle rundt i cirkler

Hun er sød :)

Niels har taget slæde-jobbet

:))

Niels har her en torsk på krogen

Mor fisker

Linea har bid!

Mændende tager sig af det dér med at skære i fiskene

Niels laver hul i isen

Mathias' hund 

Gruppebillede fra isfiskeri

 Meningen var, at vi skulle flyve til Kangaatsiaq d. 21/3 om morgenen, men vores helikopter blev først udsat og senere aflyst. Det resulterede i, at vi først kunne komme afsted om søndagen d. 23/3. Grunden til at vi skulle en tur til Kangaatsiaq er naturligvis, at det var jo dér vi boede for 20 år siden, så det kunne være rigtig sjovt, at komme dertil og se hvor det egentlig var - og hvordan det egentlig så ud. Jeg kunne absolut ingenting huske, Linea kunne huske lidt, og mor kunne huske meget. Så for mor var det en oplevelse at se hvor meget (og hvor lidt, på nogle punkter) der var sket - og for jeg og Linea, var det en oplevelse af Kangaatsiaq, som det er nu.
Vi fløj med en mindre helikopter, hvor der var plads til 9 passagerer. Det var en smuk tur og lige så meget en oplevelse at flyve med helikopter over Grønland, som det var et transportmiddel for os.

Afgang til Kangaatsiaq

Mor og jeg er klar :)

Godt nok er Aasiaat ikke så stor en by, men i Kangaatsiaq - som er en bygd - er det trods alt noget helt andet. Vores lille lejlighed hvor vi boede var uden vand, da det var frosset til, og "træk-og-slip" var kun til stede få steder i byen - og ikke der hvor vi var. Så vi kom lige et par år tilbage i tiden, må man sige. I Kangaatsiaq var vi lidt rundt omkring, for at se nogle ting. Det var ret sjovt, at se det, som man har hørt om og set billeder af. Her er lidt billeder..

Skolen hvor mor og far arbejdede for ca. 20 år siden, hvor vi kom indenfor, fik rundvisning og mødte nogle af lærerne. Nogle kunne godt kende mor og huske hende og far, så det var lidt sjovt, selvom det er 20 år siden.

Hvilken udsigt at have når man sidder til time..

Her er kirken hvor jeg er døbt

Huset hvor vi boede (Også dét hus der er på mit coverbillede her på bloggen)

Transportmidlet for børnene i børnehaven - billedet er taget udenfor børnehaven

I Kangaatsiaq har man masser af tid til at gå ture og lege turister

I Kangaatsiaq var vi så heldige at komme ud på snescootertur og på hundeslædetur. Særligt hundeslædetur har jeg glædet mig meget til at prøve, og det var bestemt også en fantastisk oplevelse. Hundende var så vilde, gøede og larmede helt vildt da Mogens (vores hundeslædechauffør) kom, og de fandt ud af at nogle af dem skulle ud på tur. Men straks de kom afsted sagde de ikke en lyd, og løb bare ud i den smukke natur.

Mogens (vores hundeslæde-chauffør) gør hundende klar til hundeslædetur

Linea og jeg på hundeslædetur

Linea og jeg igen 

Vores nye ven

Vores nye ven havde også en anden ven

 På snescootertur kom vi et godt stykke ud i naturen, som er så storslået. Det var fantastisk vejr, så himlen var klar, vejret var skønt og vi kunne se rigtig langt. På turen var vi også lige forbi Peders (ham, der kørte med os) rævefælde - men desværre var der ingen ræv i. Dog havde den været der, da sporene efter den var meget tydelige.

Naturen synes endeløs 

Smuk solnedgang over Kangaatsiaq

Eftersom vi kom afsted et par dage senere end  planlagt, blev vi nødt til at få ændret vores returbilletter også, da de gjaldt til mandag d. 24/4. Vi havde først fået afvide, at vi så alle kunne komme hjem om onsdagen i stedet, hvilket var helt fint. Men da vi så kom i lufthavnen for at skulle afsted, var der ikke plads til os alle alligevel, så måske skulle en eller flere blive til fredag - hvilket jo ville være rigtig ærgerligt. Men de ville prøve at finde ud af noget.. I Kangaatsiaq fik vi en sms om at vores booking var blevet ændret til onsdag - og vi ringede for at tjekke, om det var os alle, og det bekræftede de at det var. Dog blev vi senere på aftenen ringet op igen - at der var ikke plads til os alle. Så alt i alt, blev Niels nødt til at blive til fredag, mens vi andre tre tog hjem til Aasiaat onsdag. Dog lød det til at Niels trods alt havde et par gode dage ekstra i Kangaatsiaq, hvor han var ude og lave nogle forskellige ting med Mogens (vores udlejer, hundeslædechauffør og alt-mulig-mand) og ude på nogle lange gåture. Så sådan kan det gå med transporten i Grønland :)

SÅ er vi klar til at tage fra Kangaatsiaq til Aasiaat igen. 

Kangaatsiaq fra oven

Alt i alt dejligt at være sammen med lidt familie igen efter 8 måneder :)


Dagligdagen i Aasiaat

Her i Aasiaat har der været sneskulpturfestival, som går ud på, at de som vil, kan komme og lave en sneskulptur, hvorefter de så alle bliver bedømt til sidst. Konkurrencen varede fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag. Der var ikke mange dagstimer i den periode, hvor der ikke var nogen fra sømandshjemmet, som var nede og lave videre på vores sneskulptur, som skulle være en engel. Desværre blev det ikke til nogen præmie, men flot blev den! (Synes vi...)

Der arbejdes på blokkene / skulpturerne

Englen udformes

Den færdige engel

1. pladsen

2. pladsen

3. pladsen

 Vi har haft en rigtig travl marts måned, med mange spisende, boende - og også en del kursus. Påsken bliver stille og rolig - vi holder nemlig lukket i cafeteriaet i 4 dage, så byens folk kan ikke komme og spise. Dog har vi åben for overnatning, hvilket der pt. er 2 personer som har benyttet sig af. Så vi forsøger at holde lidt påske og sætte hverdagen lidt på standby.

Sømandshjemmet i Qaqortoq blev jo desværre lukket, så bestyrrerne er kommet hertil, for at arbejde resten af deres ansættelsesperiode. De hedder Helle og Bruno og det er rigtig fint med en ekstra hånd i hverdagen. De skal hjem igen midt maj - og d. 15/5 kommer Grethe og Kjeld, som er blevet ansat, og er her til 15/12. Eftersom Grethe er mors moster, er det jo familie som kommer og arbejder, så det bliver hyggeligt, når de kommer :) Jannie kommer og besøger mig d. 5 maj, hvor vi blandt andet skal en tur til turistbyen Ilullissat og se kæmpe isbjerge. Udover det, havde vi også besøg fra Danmark, fra Sømandsmissionen i et par dage. Det var rigtig godt, så de kunne se hvordan her egentlig er - og så vi kan se dem og høre lidt om det arbejde de gør i Danmark, som ellers godt kan virke lidt fjern og tit blive omtalt som "..på kontoret i Vejle...".
En masse besøg heroppe - men det er kun dejligt.

Foråret er heldigvis også ved at indfinde sig her, og vi har på det sidste haft enten 0 grader eller få minusgrader, blå himmel og solskin. Det har været så dejligt, så jeg håber meget, at det forsætter. Efter over et halvt år med sne og is, må dee godt forsvinde nu, så vi kan komme ud og sejle igen. Der er allerede sket meget de sidste par dage mht. isen, og vi kan nu se vand igen!

Sømandshjemmet er (endelig) kommet i gang med at bygge. Vi udvider med 10 flotte, store værelser og ekstra konferencefaciliteter. Desværre når jeg ikke at se det helt færdigt, men jeg er sikker på, at det bliver rigtig godt. Lige pt. er de i gang med sprængninger i klipperne, så de kan komme i gang med selve byggeriet. Vi forventer, at det er færdigt til midt december i år.

Til slut

Der er efterhånden godt to måneder tilbage her på Sømandshjemmet, og jeg prøver derfor at nyde den sidste tid fuldt ud. Jeg har fået min billet til Danmark, så hvis alt går vel, lander jeg i København d. 27 juni, hvor der forhåbentlig er sommer og sol :) 

Vi ses!

Istapperne bliver lange her..

Smukt!