søndag den 29. december 2013

Glædelig jul og godt nytår // Juullimi pilluaritsi ukiumullu nutaamut iserluarisi!

Kære alle.

Jeg håber, at I har haft en dejlig jul og får et fantastisk nytår. Jeg tænkte, at jeg lige ville lave et årets sidste blogindlæg, og fortælle lidt om, hvordan julen og juletiden er forløbet her i sneklædte Aasiaat.
Decmebermåned er fantastisk her. Her er mørkt, men sneen lyser op. Derudover er folk rigtig gode til at pynte op til jul – så der er julepynt, lyskæder, julestjerne og så videre i det meste af byen. Her på sømandshjemmet har vi også haft godt pyntet op med juletræer, levende lys og julepynt i krogene. 

Aasiaat havn
Her er der kommet lidt sne over Aasiaat


Aasiaat
Flot himmel over Aasiaat
Jul i lejligheden (på trods af at den aldrig nåede at brænde ned til d. 24)

Den 6. december havde vi julefrokost sammen med personalet. Det var en rigtig festlig aften, hvor vi var omkring 45 personer, da personalet havde deres familie med. Vi fik julefrokostmad, spillede pakkeleg og lavede lidt underholdning. Det var en rigtig god aften.



Noomi :)
Gaver, gaver, gaver...,
Så er der mad :) Julefrokost
Malene og jeg
Julefrokost - lidt underholdning :)

Underholdning

Underholdning

Børnene hyggede sig også

D. 7. december holdte vi gratis julebanko med kaffe og kage.. Generelt er banko ret ”in” her, så der var et rigtig godt fremmøde af byens folk. Der var masser af præmier og folk hyggede sig – så det var en vellykket aften.



Præmier under juletræet

Bankoaften - stort fremmøde


Op til juleaften var der en masse forberedelse, som skulle laves. Vi skulle blandt andet have lavet en masse ”godter” til aftenen, så jeg og Malene tog hjem til Mia og Johannes en eftermiddag, og så lavede Malene, Mia og jeg julegodter hele eftermiddagen. Der blev lavet karameller, brændte mandler, småkager, chokolade-snacks m.m. Behøver jeg sige, at det var langt fra det hele, som egentlig blev spist juleaften? :)



Jule-/konfekthygge

Karameller skal der til


D. 22. december oplevede jeg noget jeg aldrig havde oplevet før – sømandshjemmet var helt tomt! Vi havde slet ingen gæster – så på hele sømandshjemmet, var det kun os assistenter som var her. Det var lidt skørt – så meget plads, som der plejede at være gæster på – og nu var der bare os :) Men det var også meget hyggeligt.


D. 24 var Malene, Heine og jeg i kirke nede i byen. Vi forstod ikke så meget (læs: ingenting), men det var en god oplevelse alligevel. Der var mange af grønlænderne som havde nationaldragt på, så det var simpelthen bare så fint! Da vi kom hjem hyggede vi med julegodter, dyner og diverse julefjernsyn – inden vi skulle i gang med at lave mad og forberede aftenen kl. 15. Gæsterne var inviteret til kl 18.00. Juleaften på sømandshjemmet var anderledes end hvordan mine juleaftner normalt er. Vi holdte juleaften for dem, som ellers skulle sidde alene juleaften. Der var 39 tilmeldte, så det var rigtig dejligt. Heraf var 14 børn – så der var gang i den. Vi fik and, flæskesteg, brune kartofler, risalamande – og alt det der, som nu hører sig til, til en rigtig juleaften. Undervejs spillede vi pakkeleg, lavede skattejagt til børnene – hvor skatten var deres julegaver, og dansede om juletræ. Der var god stemning, folk hyggede sig og havde en god aften. Det var dejligt at prøve at holde jul på dén måde – og give noget til andre.



4 assistenter - 1 juleaften

Forberedelse til juleaften

Heine kokkererer til juleaften
Julegodter
Juleaften - mangler blot gæsterne :)

Juleaften

Juleaften

D. 25 december havde os assistenter, Mia, Johannes og Noomi vores egen lille ”juleaften”, hvor vi var oppe ved Mia og Johannes, fik rester fra aftenen før, delte julegaver ud til hinanden, hyggede og spillede nogle spil. En rimelig rolig, afslappet dag – men nok også hvad vi havde brug for og trængte til :) Derudover startede morgenen slet ikke dårligt, da Malene og jeg vågnede op til en skattejagt, som Heine havde lavet til os. Luksus julehygge ;-)

Heines skattejagt ;)

Jaaa - skatten er fundet!


2. juledag plejer at foregå hjemme ved min mormor og bedste sammen med familien til julehygge, men i år var jeg  til kaffemik. Heine, en af assistenterne, havde nemlig fødselsdag, så han havde inviteret til kaffemik. Så jeg var til fødselsdagskaffemik – og det var nu heller ikke så dårligt endda :)
For tiden har vi ikke rigtig nogle gæster, så det er også tiden, hvor det er tid til at gøre værelserne hovedrent. De sidste par dage har vi været i gang med at gøre hovedrent på værelserne – og vi er bestemt ikke færdige endnu. Men med lidt god musik, går det nu fint. :)

I dag, d. 29., var Malene og jeg på besøg hos en kollega, som fødte en lille dreng i går. Han var bare så fin, sund og rask – så det var bare så dejligt! Der havde allerede været mange mennesker for at besøge dem, selvom det ikke var længere tid siden han kom til verden - det er meget grønlandsk. Man tager også gerne flere fra sin familie med til selve fødslen..



Lille, nye søde gut - tillykke til Sofie og Karl :)

Udover alt det her som er sket i december, så var Malene og jeg også på ferie i Nuuk fra d. 9. – 15. december. Vi havde en rigtig god ferie – som dog startede ud med lidt forsinkelse her i Aasiaat, men alt andet – på denne tid – ville næsten også være mærkeligt. Vi kom afsted og landede rimelig planmæssigt i Nuuk. Vi blev lidt overvældet af lige pludselig at være kommet til sådan en stor by, som også kaldes ”Lille Danmark”. Vi følte næsten, at vi kom ude fra en lille bygd. Vi nød at være i storbyen, at gå i butikker, i biograf og generelt benytte mulighederne som en storby nu engang har. Men vi var også turister i stor stil - på nationalmuseet, ude og se Hans Egede som statue, en gammel kirke, på besøg i kolonihavnen m. m :) Vi boede på sømandshjemmet i Nuuk, så det var også lidt sjovt, at se et andet sømandshjem, hvilke ting der er ens – og hvad man gør forskelligt J Naturen i Nuuk er også noget anderledes end her med blandt andet store fjelde. Nuuk har både en lidt ældre del og en meget nyere del, og vi nød at se begge ting.  Vi fløj derned, så vi ville sejle hjem med Sarfaq Ittuk for at få set lidt undervejs også. Vi skulle afsted fredag aften og var hjemme søndag formiddag. Dog gik der ikke særlig lang tid efter vi var kommet ombord, før vi måtte ligge os i vores senge. Og dér lå vi resten af turen - det gyngede simpelthen så meget - og vi var vist ikke de eneste der var lidt (meget) søsyge. Så det var lidt ærgerligt - men så fik vi da prøvet det :)   


Nuuk!
Glad ankommet til Nuuk
I Nuuk havde de kæmpe fjelde i forhold til her

Nuuk
Nuuk
Café - vi nyder storbylivet
Flotte støvler!
Mange souvenirs!
Malene sank lidt ned i sneen ;)
Ønsketræ i Nuuk
Ønsketræ
Når man skal afsted med skib, kommer mange og "siger farvel"
Nytårsaften skal i år holdes hjemme ved Mia, Johannes og Noomi sammen med assistenterne. Grønlænderne fyrer allerede utroligt meget nytårskrudt af – men hva’, man kan jo lige så godt udnytte at det nu er mørkt hele tiden J På selve nytårsaften bliver der både fyret nytårskrudt af kl. 20 og kl 24 – så vi fejrer også nytår med jer i Danmark :)

Halvdelen af det nye år kommer jo også til at være her på Grønland for mit vedkommende. To assistenter tager hjem i januar og to nye kommer – så det bliver spændende og helt sikkert noget helt andet. Derudover får jeg besøg fra Danmark hele to gange – Mor, Niels & Linea kommer i marts og Jannie & Thomas kommer engang i juni, så det bliver rigtig dejligt, og det glæder jeg mig meget til :)

Jeg håber, at I har nydt december måned og må komme godt ind i det nye år. Tak for julegaver og julekort fra familie og venner :)
Takuss!




















































onsdag den 4. december 2013

Julemanden ér på Grønland!

Hej igen! I modsætning til sidste blogindlæg, som blev skrevet fra mit værelse, bliver dette skrevet oppe i vores lejlighed! Siden jeg skrev sidst vores bestyrrerpar er nemlig flyttet ned i et hus i byen – hvilket betyder, at lejligheden som de boede i før stod tom. Så den er jeg og Malene flyttet ind i. Vi nyder meget at bo i lejligheden og have en fælles stue som alle os assistenter kan spille i, hygge i, se film i – være i :)

Sidste mandag fik vi besøg af Simon Ambrosen. Han er sømandsmissionær og kommer fra Danmark. Sammen med ham har vi været nede på skibe og snakke med skipper og besætning med kaffe og kage. Han skal være her til næste mandag, efter 14 dage i Aasiaat.

En formiddag tog jeg, Malene, en god ven af Sømandshjemmet Matias og Simon på ”jagt”. Gåseøjnene er dog i sin gode ret, da det vi skulle på jagt efter – skyde efter – var lidt isklumper og et æble på en pind. Vi gik langt og kom helt til den anden ende af øen. Det var en lang, men meget smuk gåtur, hvor man fik set en hel anden side (bogstavlig talt) af Aasiaat.

December er jo også kommet til Grønland, og d. 1. december blev byens store juletræ tændt. Det er en af de større events, som næsten hele byen deltager i. Der blev sunget en sang eller to og derefter blev juletræet tændt. Julemanden og hans nisser var der også til at dele slikposer ud til alle børn (og Malene og jeg…) Med juletiden hører også julemarked, som foregik oppe i byens hal. Der var alt hvad et traditionelt julemarked indeholder – tombola, andedam, boder med juleting og boder med ”almindelige” ting.

Vi er på sømandshjemmet begyndt at holde hyggeaftener for gymnasiets elever nogle fredage aftner. Det er super hyggeligt. Sidste fredag stod den på lege, juleklip og julehygge. Fremmødet var overraskende godt – så det var en rigtig vellykket aften.

Der er mange her i Aasiaat som løber på langrendsski, og eftersom vi har al udstyret på Sømandshjemmet, var jeg og Malene også en tur på ski. Det var første gang vi begge havde prøvet langrendsski, så da vi endelig var kommet afsted, fundet langrendsstierne (troede vi) fået skiftet støvler og ski på – så var det så mørkt, at vi ikke rigtig kunne se noget. Så vi stod en lille smule på ski – og vendte om igen. Det er vist en ommer – en formiddag i stedet for eftermiddag så lyset er med os. For lys har vi jo ikke så meget af for tiden. Kl. er nu 15.30 – og der er bælgmørkt uden for.

Apropos mørke så havde vi den anden aften på sømandshjemmet ca. 2,5 time med helt mørke. Der var nemlig strømsvigt i hele byen. Det var heldigvis først efter aftensmad, så det påvirkede ikke så meget som det kunne have gjort. Men i 2,5 time kunne vi ikke vaske op, lave mad eller noget som helst. Det hele stod på standby. Det var faktisk lidt hyggeligt, da vi tændte stearinlys og gik rundt til gæsterne med lidt godt til ganen og det kaffe, som der var tilbage på kanden. Dog var det ikke helt varmt, da det jo ikke kunne holde sig varm uden strøm – men det var med til at skabe hygge. Og som vi sad der over stearinlys og halvvarm kaffe begyndte gæsterne automatisk at viske til hinanden i stedet for at snakke højt, fordi det hele bare var så roligt – fordi der ikke var andet at gøre, end at vente på at strømmen kom igen. Og det gjorde den da også til sidst :)

Sidst, men ikke mindst, flyver Malene og jeg til Nuuk (bliver også kaldt ”Lille Danmark”) på mandag hvor vi skal på juleferie i en uges tid. Vi glæder os meget – ikke mindst til at køre i busser, se lyskryds, have mulighed for biograf og svømmehal – og shoppingcenter! En hel anden verden end den vi lever i her ;-) Vi skal bo på sømandshjemmet i Nuuk. På hjemturen skal vi sejle, hvor vi skal på besøg på Sisimiut Sømandshjem, som er det sømandshjem som nok minder mest om vores. Det bliver sjovt, at de nogle af de andre sømandshjem, som vi bare kommunikerer med og hører om : ) Men mere om turen i næste blogindlæg : )

Jeg håber I alle har det godt, hvorend I befinder jer henne af i verden : )
Og til sidst: Glædelig jul! (Bedre for tidligt end for sent.. )

Takuss

 
Matias og Simon på vej 


Der skydes...

Vi havde Matias' hund Nano med  på turen

1. december - byens juletræ

Julemandens nisser


Malene og jeg endte i grøften en dag det havde sneet ret meget...

Men vi blev hevet op af en gummiged :)


På tur på ski